Fiskene, fredninger o.a.

Havørred Salmo Trutta Trutta).

Forbehold

 

Omkring Vorgod Å er der mange gode interessenter og i EØL oplever vi, at det overordnede tema er, at alle vil Vorgod Å det bedste

 

Vi oplever også, at vi har et enestående godt forhold til vores lodsejere - et forhold der har varet i fyreogtyvende år og som vi vægter og vogter.

 

Forbehold i.f.t. fiskeri

Der dyrkes jagt af lodsejere o.a. på matriklerne og derfor SKAL teltovernatninger i tidsrummet 15. maj - 16. juli aftales med lodsejer. Kontaktinfo til lodsejer forefindes på Bloggen eller fås ved kontakt til Niels Erik Jensen.

 

Sankning af brænde (vindfald) må foregår blandt udgåede vækster i markskel, plantager m.v. Der er ingen yderlige forbold jvf. brug af åben ild, men naturligvis skal afgrøder, køreveje m.v. respekteres og bål skal slukkes helt inden pladsen forlades.

 

EØL har indgået udveksling af gæstefiskekort med Sportsfiskerforeningen SALAR ved Binderup Å i Himmerland og gensidigt skal forbehold nævnt på gæstekortet overholdes.

 

Specielt vedr. laksefiskeri

Laksefiskeriet i Vorgod Å er underlagt regelsæt fra Skjern Å Sammenslutningen (SÅS), men Egeris Ørred Laug er ikke medlem af SÅS og er derfor alene underlagt det formelle regelsæt for fiskeri og 'Bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for Skjern Å vandsystem' (se nederst på siden).

 

For at støtte det store arbejde med at genoprette Skjern Å-systemts laksestamme opfordres der til at overholde SÅS's regelsæt for fiskeri i Skjern Å-systemet og indløse laksetegn.

 

Mindstemål

Stalling: 33 cm. (P.t. totalfredet).

Regnbueørred: Intet mindstemål og ingen fredning.

Laks og havørred: 40 cm.

Gedde: 60 cm.

Lille video af springende stalling

Stallingen

 

I Egeris Ørred Laug ved Vorgod Å har Stallingen altid haft en særstilling som den ypperligste fangst. Og mangen et medlem har fået et flot knippel stallinger på tasken.

 

Men hvor kommer stallingen fra?

 

Forfatter Steen Ulnits har begået den flotte artikel Stallingen i Danmark og han beretter bl.a.:

 

"Stallingens indvandring i Danmark er et skoleeksempel på de faktorer, der begrænser ferskvandsfiskenes naturlige udbredelse.

 

I perioden umiddelbart efter sidste istid – altså for små 10.000 år siden – var Danmark landfast med England. Det nuværende Vesterhav var da skovdækket. Vandløb fra det østlige England og det vestlige Jylland strømmede ud over dette senere havområde, inden de til sidst forenede sig med en mægtig flod, der kom helt nede fra Karpaterne i Mellemeuropa.

 

Via denne “urflod”, som ikke findes længere, indtog stallingen de østengelske og de vestjyske vandløb. Stallingen havde imidlertid ingen mulighed for at passere vandskellet på den jyske højderyg, så idag findes stallingen i Danmark kun naturligt udbredt i et fåtal vestjyske vandsystemer.

 

Tilsvarende findes stallingen kun i de østvendte engelske vandløb. Irland, der heller ikke dengang var landfast med England, fik af samme årsag ingen stallinger. I Sverige og Norge havde stallingen i stedet mulighed for at indvandre fra øst via den daværende Ancylussø – en kæmpemæssig ferskvandssø, der i grove træk lå, hvor Østersøen idag ligger.

 

Pudsigt nok forbinder svenskerne idag ofte stallingen med det høje nord, mens den altså også er naturligt forekommende så langt sydpå som Danmark og England!

 

En hjælpende hånd…

Men denne fordeling af naturens goder var ikke godt nok for en lille håndfuld engagerede lystfiskere. De var fascinerede af tanken om, at Danmarks to største vandløb – Skjernå og Gudenå – udsprang kun få hundrede meter fra hinanden på den jyske højderyg. Siden løb de hver sin vej – Skjernå mod vest, Gudenåen mod øst. Det måtte derfor kunne lade sig gøre at transportere et antal vestjyske stallinger over højderyggen og dermed skabe en ny østjysk bestand!".

 

Det er bestemt værd at få resten af artiklen med og i respekt for forfatteren kan den læses her:

 

Foto Steen Ulnits

En flot Blåmand - Foto Steen Ulnits

Fredninger

 

Stalling:

Stallingen er i bl.a. Vorgod Å er fredet frem til maj 2017 og pr. 17. marts 2017 anbefaler DTU Aqua:

 

"At fredningen af den forholdsvis sjældne fisk stallingen, som her i landet kun findes i Jylland, bliver forlænget i yderligere tre år frem til 2020.

 

På grund af et drastisk fald i de danske stallingbestande blev det i 2011 bestemt at totalfrede stallingen i en tre-årig periode. Perioden blev yderligere forlænget i 2014, da bestandene stadig var skrøbelige, og den 15. maj i år udløber den nuværende fredningen.

 

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, som administrerer fredningen af stallingen, har anmodet DTU Aqua om rådgivning vedrørende stallingens bestandsstatus. DTU Aquas anbefaling er, at fredningen af stalling forlænges med endnu tre år, indtil der forhåbentlig er opbygget stabile, sunde bestande.

 

Generelt er der stadig kun meget små bestande i de fleste vandløb, men i bl.a. Grindsted Å og Omme Å ser det ud til, at bestandene er forbedrede. Det er dog ikke muligt at sige, om de er ved at nærme sig niveauet fra før 2010, og om bestandene er stabile.

 

Det er primært antallet af rovdyr, især skarv, der er afgørende for bestandenes størrelser. DTU Aqua vurderer, at bestandene ret hurtigt vil kunne normaliseres, hvis problemet med skarvenes indhug i bestandene løses. Men andre rovdyr, som f.eks. odderen, kan også æde stallinger.

 

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen vil senere i foråret 2017 sende en revideret generel bekendtgørelse om mindstemål og fredningstider for fisk og krebs i ferskvand i høring, som forventes at frede stallinger i yderligere tre år. På baggrund af de indkomne høringssvar vil der blive truffet en endelig beslutning.

 

Den nye bekendtgørelse vil dog ikke kunne træde i kraft før 1. juli 2017, så i tiden fra 15. maj til 1. juli 2017 vil stallingen IKKE være fredet.".

Ref.: www.fiskepleje.dk/nyheder

 

Tilbagegangen i stallingebestandene i Danmark er et akut problem som kan tilbageføres til den hårde vinter 2009/2010:

 

Den hårde vinter 2009/2010 afstedkom at skarven gik på rov i åerne og det sammenholdt med tryk fra oddere, mink og lystfiskere har bragt bestandene væsentligt ned. Dog mener man, at der er gode chancer for at bestandene genetablerer sig.

 

Så i.f.t. stallingefiskeriet i Vorgod Å må vi lidt endnu nøjes med at tage et par billeder, inden fangsten genudsættes.

 

Laks og Havørred:

Der èr havørreder og laks i Vorgod Å. F.eks. var den største havørred i 2015 på 77 cm. og blev fanget d. 22. september på flue. Den største laks i 2015 var på 115 cm. - 15 kg. og blev fanget d. 7. juni på spinner.

 

Herunder Peter Bjerregaard fra Sportsfiskerforeningen SALAR i Himmerland med et andet eksempel fra 2016.

Laks fanget af Peter Bjerregaard

Laks: 66 cm. fanget lidt nedstrøms EØL's fiskevand d. 7. sep. 2016.

Laks fundet i Skjern Å - støvlen er str. 45.

Naturlige oplevelser

 

Nu stod der igen én ny og ringede over under den gamle asp.

Dagen var så småt ved at gå på held, og han havde egentlig fået den, der skulle i gløderne til aftensmaden, men hvem vil stå tilbage for en god fight af en "Blåmand" - han plejede alligevel altid at sætte dem ud igen. Ja - det vil sige - når teltet var med, retfærdiggjorde han "drabet" med den kulinariske oplevelse, det var at fortære en nyfanget stalling stegt i sin egne safter og odørs.

Han vidste - af (bitter) erfaring - at den eneste måde at nå ind under aspen på, var ved at stå ved siden af myretuen. Hvis man ikke gjorde det, var det næsten helt sikkert, at enten blev kastet alt for kort, eller fluen havnede i den store gren der ragede ud over åen.

Dagen havde givet flere gode fisk på "March Brown", men ved aspen slog det aldrig fejl at serverer en "Black Gnat" - bare den ikke var større end en størrelse 18!!!. Så han satte sig ned i behørig afstand af myretuen, tændte en smøg og skiftede flue.

Hvad var det - en meget lille ring afsløredes på overfladen ca. 1 meter bag standpladsen? Hmm, der plejede da aldrig at stå fisk så meget nedstrøms, måske der var to i dag og den sidste en lille "pisling" der var kommet i lære hos første - der dog forstod at ringe og vise livslyst.

Smøgen var røget til ende, fluen monteret med et sprøjt tørfluespray - for resten fra den dåse han havde købt til færøturen otte år tidligere - OTTE ÅR! - Du godeste hvor tiden dog gik hurtigt, det var altså også alt for lidt han fik svunget fluestangen. Når han nu alligevel stod her blandt myrerne, kunne han lige så godt se om ikke det var muligt at fange dem begge. Hvis bare han kunne få den øverste først og forsigtigt få den til at gå opstrøms - op mod spangen - ville der være en god chance for også at få "pislingen" på land - bare sådan lige for at holde den og dufte til dens karakteristiske duft.

Det var det sædvanlige med at kravle langs brinken, under fyrretræet og så stå nabo til myrerne - det var egentlig meget delikat dette her og en sublim udfordring til hans excellente kasteteknik (læses mangel på samme). Kastet var på ca. 10 meter og rent ud sagt temmelig umuligt. At kastet var så kort betød, at der ikke rigtig var noget vægt fra fluelinen at kaste med. Første kast var (planmæssigt) for kort, andet kast kom aldrig længere end til fyrretræet (bag ham). Pokkers, det er sgu’ også de træer der vokser hele tiden. Ny flue på. Øv, det var den sidste "Black Gnat", ja - ja, det var også på tide at få bundet nogle nye serier, nu kom vinteren jo snart - mon ikke der kunne blive tid i år?

Jo - den var god nok, det var to der stod under aspen - nu ringede de samtidigt, hvis man da kunne tale om at pislingen ringede - den havde jo nærmest ikke kræfter til at bryde overfladen. Tilbage til myrerne (husk nu fyrretræet). Første kast som sædvanligt for kort - lidt mere line ud og så lige ind under grenen. Stille lagde fluen sig under grenen, flød en meter og så helt planmæssigt steg stallingen op og tog fluen. Nu forsigtigt - bare stramme linen op, ikke presse - bare lokke den opstrøms. Stallingen gav sig velvilligt og gled tre meter opstrøms, ................. Nu! ..... Pres den!!! Stallingen tumlede sig i overfladen og gled ind i nettet. En fin fisk på ca. 35 cm. - ud med krogen, snuse til velduften og tilbage til det fluidum, hvor den kom fra.

Det er ligesom lærken synger lidt smukkere, svalerne svinger sig lidt mere akrobatisk og Danmark bliver lidt mere dansk efter en sådan livsbekræftelse og vederkvægelse af nærvær.

Men hvordan var det nu lige med "pislingen"; var den stukket af? - Nej, mindre end 5 minutter efter at dens "storebror" havde været en tur på det tørre ringede den igen. Det var bare pokkers, det der med at den stod så langt tilbage under grenen, men det skulle prøves, inden han gik tilbage til kammeraten, teltet, bålet, den (de) kolde pilsner(e), hjertevarmen og nære samhørighedsfølelser disse - alt for sjældne - ture altid bibragte ham.

Fluen fik et nyt skvat spray - (gu’ ved om den flaske holder ret meget længere?) - endnu en gang tilbage til myrerne. Det korte kast for at sikre afstanden - og så ind under aspen. Fluen drev flot nedover - lige mod pislingen - bare fluen nu ikke streamede og kyste livet ud af det lille pjok. Uden den mindste dramatik blev fluen suget under - meget forsigtig opstramning for ikke at skade pisningens munddele og så ind med dig.

"Pislingen" eksploderede i overfladen og sendte vandsprøjt op på grenen, rev linen ud af hans hænder og bankede nedover med snaren hylende fra hjulet!!! Meget overrasket! - og med pulsen langt på den anden side af det forsvarlige (for hans alder), fik han sig stavret på benene. Du fredsens - hvad hede hule hel.... var dog det her for noget!!? Havde "pislingen" fået vækstfremmer!!! Det ene flotte spring efterfulgte det andet og "Blåmanden" afslørede sin imponerende rygfinne og sine stålblå sider. Nu gik den ned i den store grødeklat bag vildrosen. Der var kun ét at gøre - ud i åen. Vandet var lige præcis så koldt som forventet (og lidt til), men det gjorde underværker ved myrerne i støvlerne. Nettet - hvor fa.... var nettet? ----- Selvfølgelig henne ved fyrretræet, --- altså retræte. Langsomt lod han linen glide af hjulet for at komme de 15 meter tilbage til nettet - og så frem igen. Stallingen stod stadig og rodede i grøden; langsomt gik ham frem mod grødeklatten med højt løftet stang og en meget blød finger på spolen. Folde nettet ud og så pære lidt til "klatten".

Stallingen gled ud fra grøden, tomlede lidt i overfladen og overgav sig til nettet. Hold da op!!!, - hvor var den smuk, 43 cm. - og hvis han trak den lidt i halen medens den var på vægten, næsten et kilo!. Grejet blev pakket sammen, fiskene stoppet med frisk græs og støvlerne tømt for den kraftfulde blanding af myrer, åvand og afsondringer fra de grå uldsokker (som det vist nok var temmelig længe siden havde set "Bauknecten" derhjemme).

Det var mange år siden de to gutter havde lagt deres indbyrdes kappestridigheder om størst og flest på hylden. De kunne nu frydes i samhørighed over den smukke fisk. Og ja, den smagte præcis som forventet, lidt af livskvalitet, lidt af å, lidt af fisk, lidt af mand, lidt af de hedengangne år krydderet med et stænk af vitalitet og forventninger om den næste sæson, samt en umiskendeligt anstrøg af mistanken om, at den har en storebror, der bare går derude og venter på dem.

Måske de ikke skulle havde taget den sidste pilsner … og Nåh ja, så var der det der med den halve flaske Gammeldansk, de klare stjerner, bålet, fiskene, historierne, brisen i teltdugen, de svundne år, fruentimmerne og den skøre regering der ikke fattede et suk af det hele.

De gik (som sædvanligt) helt glip af morgenriset. Det var for øvrigt det samme med den store bækørred året før, men det er en helt anden historie.

 

Tony Breindal

Stallinger klar til bålet

Et knippel friskfangede stallinger fra 1980'erne klar til bålet ...

Smoltudtræk fra Skjern Å 2017.

 

Herunder kan man løbende følge smoludtrækket fra Skjern Å-systemet i 2017.

Diverse fangster i Vorgod Å

 

Videoer af lakse- og elfiskeri m.v. i Vorgod Å.

40 års jubilæum

Så kom den 10. juni 2017 og 1977 synes ikke så fjernt, men alligevel 40 år.

 

Men det skulle jo fejres men en komsammen på åstedet Skærbækvej nr. 3.

 

Vi var en flok som mødtes i Silkeborg kl. 8.00 lørdag morgen og satte kurs mod Vorgod Å. Og her skal jeg huske at fortælle, at vejret mærkeligt nok så ud til at blive OK og det blev det så også.

 

Der var ved ankomsten samlet en flok drenge allerede og efter vi havde hilst på hinanden, begyndte nogle af drengene at iklæde sig fisketøj, for nu sku’ der fiskes. Nogle var forsigtige og riggede 1-hånds-stænger og hard core- drenge fandt frem 2 hånds stænger – ja, helt op til 14 fod.

 

Vi andre blev pakket i biler for at se på det nye stykke å, vi havde fået, men det var ikke meget vi så, for parkeringspladsen var groet til, men vand det så vi nede ved broen, så nu ved vi, at der er vand.

 

Vel tilbage i ”lejeren” gik snakken lystigt og det var dejligt at se gamle og unge medlemmer snakke sammen, som om de havde kendt hinanden længe.

Præcis kl. 12.00 var det afsat tid til at grillen skulle tændes, for nu skulle der grilles pølser og brød samt drikkes en øl eller vand.

 

Man havde også inviteret lodsejeren med familie, så de stillede 4 personer. Det var meget hyggeligt. Hyggelige mennesker.

 

En tale blev det også til idet stifteren / foregangsmanden og initiativtageren Hr. Niels-Jørn Knudsen holdt denne. Men at det er 40 år siden, kunne ikke ses på Niels-Jørn (han må varet ung den gang).

 

Efterhånden som timerne gik begyndte folk lige så stille at bryde op og få pakket sammen. Hjemturen stod for døren, selv om dagen sagtens kunne have fortsat.

 

Jeg synes dagen var god og hyggelig og til dem der ikke havde mulighed for at møde op - der kører flere tog til Vorgod.

 

Jeg er virkelig glad for at kunne sige, at jeg er medlem af EØL.

 

Anders Lindberg

Niels-Jørn Knudsen til venstre

Grundlæggeren af Egeris Ørred Laug Niels-Jørn Knudsen til venstre.

Så oprandt dagen hvor der var 40 års jubilæum i Lauget.

 

Jeg var komet ind på holdet, efter at jeg i et par år havde afventet, at min mangeårige ven og fiskekammerat Anders Lindberg skulle give mig et praj om, at der nu var en ledig plads på holdet.

 

Jeg kørte hjemmefra Karup i god tid den morgen, og der var da også kun ankommet én før mig. Vi fik hilst på hinanden og fik os en snak alt, imedens vi riggede vores grej til.

 

Snart begyndte de andre, som havde tilmeldt sig, at ankomme til stedet for at festligholde denne dag sammen på kanten af ådalen af Vorgod å. Der var tilmeldt 17 og snart var flere af medlemmerne i færd med at præsenterer hinanden - især overfor os nytilkomne medlemmer af Lauget. Der blev aftalt, at de som blot ville besigtige eller fiske nede på det nye nedre stykke fiskevand kunne kører sammen der ned. Og så blev det aftalt, at der var fællesspisning kl. 12.

 

Jeg fiskede lidt nedover med spinner, men jeg havde allerede været der tre gange tidligere. Første gang for bare at gå stykket igennem og optage lidt video, som hjemme var blevet klippet sammen til en ikke så ringe video af åen og de blomstrende enge. Ikke så sært, at man hurtigt glemmer koncentrationen om fiskeriet med den natur der omgiver en på stedet.

 

Vel tilbage hos de andre gik snakken livligt og vi har jo altid noget at berette om omkring vores fælles passion for fiskeriet og ikke mindst naturen. Der blev holdt en lille jubilæums- og velkomsttale for de samlede og for vedkommende (Niels-Jørn Knudsen, red.), som havde været igangsætter for at finde dette herlige stykke fiskevand. Det blev fortalt, at de fra starten var 12 personer, som havde enedes om at finde et lille stykke fiskevand helt for dem selv og om de, til tider, vilde dage i lauget opstart. Det blev tydeligt for alle, at lauget ikke var startet op som en afholdsforening. Ingen var i tvivl om, at der var et godt venskab.

 

Det nuværende ejerpar af gården og deres to sønner var også kommet ned og tog del i fejringen af denne dag.

 

Sidst på eftermiddagen fik folk sagt farvel og begynde deres køretur hjem. Jeg fik pakket mine ting og fik sagt farvel til de som endnu var der endnu. Fruen på gården sagde pænt farvel og sagde til afsked: ”Du får da noget ud af det. Du har da allerede været her nogle gange.”, hvortil jeg svarede bekræftende og sagde farvel og på snarligt gensyn.

 

Lars Bjerni Therkelsen

 

COPYRIGHT © | EØL